Fra:
Laur. Hansen
Spillemanden og
hans betydning i dansk folkeliv.
Chr. Erichsens
forlag, 1953
side 123-126:
EN SPlLLEMAND FRA HIMMERLAND
For ca. 20 Aar
siden skrev en nordjysk Forfatter, Carl Raaschou, en Artikel i et jysk
Dagblad om en Landsbymusikant Jens Frederiksen, Als i Himmerland, der sammen med
sine otte Sønner spillede til Dans ved himmerlandske Bondegilder. Med denne
stemningsfulde Artikel som Grundlag vil jeg nu søge at bibringe Læserne et
Indtryk af denne østjyske Spillemand, idet jeg mener, at Mindet om ham bør
bevares.
Gaardmand og
Spillemand Jens Jørgen Frederiksen var født i Als By og Sogn den 27. Juli
1854 paa en Gaard med tilliggende Mølle og var selv Bonde alle sine Dage. Han
aftjente sin Værnepligt som Regimentsmusiker i Viborg, og her hentede han
impulserne til sin musikalske Indsats i sit Fødesogn. Han kultiverede sin
Hjemegns Befolkning musikalsk gennem et Par Menneskealdre. Han tog Bøndernes og
Haandværkernes Sønner til sig og lærte dem at spille, og ret tidligt havde han
et Orkester af egne Elever. Igennem et sejgt og lidet paaskønnet Slid lærte han
disse Bøndeknolde at spille. Han tampede Musikken ind i deres træge Kroppe og
Sind. Derefter kom Turen til Sangen, idet han sammen med Byens Førstelærer fik
oprettet et Sangkor. Der blev spillet og sunget derude i den lille
sydøsthimmerlandske Landsby i disse Aar som intet andet Sted inden for flere
Miles Omkreds.
Gennem mange Aar
spillede Jens Frederiksens Blæser‑Ensemble Julesalmerne ved Gudstjenesten i den
gamle Landsbykirke i Als. Han var de saakaldte »Himmerlandsdansere«s Spillemand
og spillede for dem ved Ræbild-Festerne samt ved mange andre Lejligheder, ofte i
Spidsen for sine otte Sønner. Det blev ogsaa ham, der kom til at spille for
Himmerlandsdanserne ved deres Englandsfærd i Begyndelsen af 1930‑erne, en
Begivenhed, der gik Ry om, og som blev omtalt i alle Landets Blade.
En anden
Begivenhed, der vakte Opmærksomhed om Jens Frederiksens Person, var, da han i
Begyndelsen af dette Aarhundrede med sit Orkester opførte en Symfonikoncert,
hvor bl. a. Beethovens Symfoni Nr. 1 stod paa Programmet. Orkestret talte ved
denne Lejlighed 18 Musici og var alle med Undtagelse af Pianisten hans tidligere
Elever. Denne Aften stod Jens Frederiksen for første og eneste Gang paa podiet
overfor Publikum og svang Taktstokken. Denne Begivenhed var Højdepunktet i den
gamle Spillemands lange Liv. Det daværende Ugeblad »Verden og Vi« bragte en kort
Omtale af Koncerten samt et Billede af Jens Frederiksens Orkester.
Jens Frederiksen
var den fødte Spillemand. Hans Kærlighed til Musikken og ikke mindst til de
gamle Danse, som han elskede og søgte at bevare, har skabt ham det smukkeste
Eftermæle paa sin Hjemegn. Han fandt disse Melodier frem fra sine Forgængere og
deres Forgængere igen. Han fik gamle Folk til at synge Melodierne, hvorefter han
nedskrev dem. Desværre gik disse Skatte, hvoraf flere var smaa Perler, en
Sommerdag for mange Aar siden op i Luer, idet Jens Frederiksens Fædrenegaard
blev lagt i Aske.
Jeg er ad Omveje
for en Del Aar tilbage kommet i Besiddelse af et Brev, som Jens Frederiksen
skrev til Violinbygger A. Rasmussens Enke, København, der hørte til Jens
Frederiksens Vennekreds. Brevet er skrevet i August Maaned 1934, umiddelbart
efter at han havde fejret sin 80‑Aars Fødselsdag.
Jeg hidsætter et
Brudstykke af dette Brev, der er skrevet i fejlfri Stil og med en enestaaende
smuk Haandskrift trods Brevskriverens høje Alder, fordi Brevet danner et lille
Kulturbillede fra den jyske Landsdel Himmerland, og fordi det viser, hvor agtet
og æret en Spillemand kan være paa sin Egn.
Et Afsnit af
Brevet lyder saaledes:
. . . . Tak
for Deres kjærkomne Brev til min Fødselsdag; det blev en stor fest,
hele Dagen.
Huset fuldt af Gratulanter, et Væld af Blomster og mange andre Gaver. Et
Musikkorps på 11 mand spillede om Morgenen. Om Aftenen spiste vi i
Restaurationen paa Bakken, fik en lille Svingom, og der var 180 Mennesker, der
til slut drak Kaffe – det var en storartet fødselsdag, og jeg kan leve paa
Mindet om den Resten af mit Liv.
Jens Frederiksen
døde i Als den 19. April 1943. Han havde i mange Aar været Strandfoged og var
tildelt Dannebrogsordenen. En Natursten med indhugget Lyre staar paa hans Grav
som et Minde om den gamle Himmerland‑Spillemand.
side 183:
Om musikere i
Himmerland har vi noget bedre underretning, idet der er fortalt om nogle af dem
i lokale blade, f. eks. i Aalborg amtstidende. Her har i første halvdel af
forrige aarhundrede i Støvring levet en fremragende spillemand Jens Jensen,
der en tid har spillet i København, og hans søn Christen Markus Jensen,
født 1829, død 1915, var omtrent til sin død landsbyspillemand i sin hjemegn.
Den mest bekendte
spillemand fra Himmerland er dog Jens Frederiksen, Als, der er født 1850.
Ham er der mange der kender fra Rebildfesterne, hvor han har spillet til
folkedansernes opvisninger, og fra radioen, hvor han sammen med sine sønner har
spillet gamle melodier til folkedanse og folkeviser ved »liegstouwaften«,
transmitteret fra »Kilden« i Aalborg. Han har taget sin tørn som spillemand fra
han var 16 aar ved fester og gilder. En gang, fortæller han i et interview i
1936, spillede han til bryllup 14 dage i træk, der var 3‑4 bryllupper paa række,
og et ordentligt bryllup varede anstændigvis 4 dage. I de 14 dage sov han et par
timer hver nat, for gæsterne holdt først op at danse ved 5‑6 tiden om morgenen,
og ved 8‑9 tiden var de første parat til at tage fat igen. Og i sin høje
alderdom har han med liv og sjæl været med i arbejdet for at genopfriske
folkedansene og de gamle dansestykker. Han har samlet og nedskrevet alt, hvad
han har kunnet faa tag i, og han har været en uvurderlig hjælp og en rig kilde
for skovrider Poul Lorenzen, da han satte ind med arbejdet for at samle og
opfriske alle de gamle himmerlandsdanse, som F. F. F. har udgivet. Jens
Frederiksen er et eksempel blandt mange paa, at de gamle spillemænd trods mange
strabadser livet igennem opnaaede en høj alder, og tillige paa, at de i den høje
alder bevarede et levende sind, men hans kærlighed til og sans for at bevare den
gamle musik og redde den og de gamle danse fra forglemmelse er enestaaende.
Jens Frederiksen
døde 1943. I Berlingske Aftenavis 21.‑4.‑1943 skriver skovrider Poul Lorentzen
om denne mærkelige spillemand, som sammen med sine 8 sønner udgjorde et
orkester, der var Kernen i et orkester, som omfattede hele Als sogn. Jens havde
lært dem alle at spille. Han fortæller om hans 70‑aars jubilæum, hvor en kone i
en tale mindedes hvorledes Jens en pinsemorgen havde spillet for hende, da hun
var en lille pige, at han havde spillet til hendes bryllup og til hendes
sølvbryllup, og at han havde lært hendes børn at spille. Han fortæller om ham
paa folkedansetourneen til London i 1929, hvor han spillede til dansen for
udsolgt
hus i Albert
Halle, og han siger om ham: »Jeg savner ham dybt og betragter mit venskab med
den mand som den største ære, nogen kunde opnaa«.